logo projekt

Netværksgrupper for anbragte børn og unge

Projektets formål er at etablere lokale netværksgrupper

Projektets formål er, at etablere lokale netværksgrupper hvor nuværende og tidligere anbragte børn og unge kan opleve et fællesskab med andre med samme erfaringer hvor de kan få og give indbyrdes læring og omsorg. 


Målgruppen for projektet er både de unge 11-18 årige samt de ældre 18-30 årige, der er opdelt ud fra forskellige behov og muligheder afhængigt af alder: 

 

- 11-15 år: Børnegruppe

- 15-18 år: Ungegruppe

- 18-30 år: Voksengruppe

 

Indenfor projektets rammer udvikles en række sjove og lærende værktøjer. Det kan ses som en slags ”survival kit”. 

Det er vigtigt, at netværksgrupperne udvikler og integrerer temaer og aktiviteter undervejs, så barnet/den unge får noget håndgribeligt at hænge de sociale netværk op på. Der vil således både være aktiviteter, der styrker det sociale samspil, og mere fagligt opbyggende temaer. Her vil barnet/den unge få og udvikle kompetencer som vil kunne bruges i deres liv - hvad enten det er socialt, fritidsmæssigt, uddannelsesrelateret eller arbejdsrelateret.    

Der vil også være tid til events, udflugter, foredrag og oplevelser som planlægges i grupperne med udgangspunkt i deres ønsker.

 

Et netværksmøde vil vare ca. 2 timer, 1-2 gange om måneden og typisk være i tidsrummet fra kl. 16-18 for børnegruppen og fra ca.18-20 for ungegruppen. Voksengruppen planlægger selv tid og hyppighed. 

Aabenraa Kommune logo

Klik på et af Kommune logoerne for, at se mere omkring netværksgrupper i dit område